Nærbillede af lyserøde magnoliablomster på trægrene

Zacho Psykoterapi

Din hjælp til selvudvikling, øget selvværd og selvtillid, stress og udbrændthed, trivsel og relationsproblemer, afmagt og meningsløshed, angst og depression, skilsmisse, svigt, livskriser, skyld og skam, pårørende samtaler, psykoedukation, traumer.

Kroppen husker. Den husker alt – også dét vi ikke længere kan sætte ord på, eller som vi har fortrængt. Traumer, svære oplevelser og følelsesmæssig smerte lagres i kroppen som spændinger, uro, søvnproblemer, smerter eller følelsesløshed. Selv når ordene siger "jeg har det fint", kan kroppen vise noget andet: gråd, uro, sammenbidthed, eller stilhed hvor der burde være liv.

Kroppen lyver ikke. Den fortæller vores historie – også den del, vi ikke altid er bevidste om.

A gold crescent moon with decorative wings, a heart, and a teardrop-shaped element at the bottom.

Jeg ønsker at skabe et trygt og nærværende rum, hvor mennesker kan forløse indre blokeringer, genfinde balancen og opnå dybere kontakt til sig selv, livet og indre glæde.

Når ord ikke er nok
– støtte til nervesystem og krop

Gennem kropsligt opmærksomt nærvær og sansning – f.eks. gennem åndedræt, kropsfornemmelser og bevidst kontakt – kan vi begynde at lytte til kroppen og forløse gamle mønstre og traumer. Det er her, reel forandring kan ske. Når både krop og sind arbejder sammen, bliver det muligt at mærke sig selv på ny – og skabe en dybere kontakt til livskraft, grænser og indre ro.

Jeg arbejder primært med samtaleterapi – men for dem, der ønsker det, afslutter jeg ofte sessionen med en kropslig, energetisk eller sansende behandling. Behandlingen tilpasses altid den enkelte person og de temaer, vi har arbejdet med i samtalen. Intet er standard – hver session er en levende, intuitiv proces, hvor vi mærker ind i, hvad der er brug for netop i dag.

Psykoterapeut Henriette Zacho tilbyder samtaler i rolige omgivelser

Psykoterapi

Samtalebaseret metode, der skaber indsigt, forandring og udvikling.

Gennem et trygt og tillidsfuldt rum får du mulighed for at udforske tanker, følelser og mønstre. Terapien støtter dig i at forstå dig selv bedre, bearbejde livskriser og styrke din livskvalitet og selvfølelse.

Psykoterapeut Henriette Zacho tilbyder klangskåle terapi

Klangskåle

Lyd og vibrationer, der hjælper kroppen til dyb afspænding.

Klangskåle udsender lydfrekvenser, der påvirker hjernens bølgemønstre og stimulerer det parasympatiske nervesystem. Det reducerer stress-hormoner og understøtter kroppens naturlige evne til selvregulering.

Psykoterapeut Henriette Zacho tilbyder Reiki Healing

Reiki Healing

Blid, energetisk støtte til at skabe ro og balance.

Reiki healing er en blid, men dybtvirkende energiform, der skaber balance i krop, sind og sjæl. Gennem let berøring eller håndpositioner kanaliseres universel livsenergi, som støtter kroppens naturlige helingsprocesser.

Nærbillede af lyserøde magnoliablomster på en gren med en mørk sløret baggrund.

NADA

Beroliger nervesystemet, reducere stress, forbedre søvnen og skaber ro og balance.

NADA er en enkel øreakupunktur-metode, der understøtter kroppens selvregulering og udføres ved, at fem tynde akupunkturnåle placeres i bestemte punkter i begge ører.

Psykoterapeut Henriette Zacho - nervebehandlingsterapi

Nervesystemsbehandling

Fokus på regulering, tryghed og jordforbindelse.

I behandlingen arbejder vi med kropslige signaler, åndedræt og små justeringer i opmærksomheden for at hjælpe nervesystemet med at regulere sig selv og lade kroppen slippe gamle spændinger og traumer.

Psykoterapeut Henriette Zacho kombinerer forskellige behandlinger for at få de bedste resultater

En kombination

Vi vælger det, der giver mening i situationen.

Jeg lytter til både din krop og din fortælling. Intuitivt kombinerer jeg samtale, healing, klang, NADA og nervesystemregulering, så du får en behandling der er tilpasset til både dit mentale, følelsesmæssige og kropslige behov.

Hvordan foregår det?

Samtalerne foregår i trygge rammer med respekt for dig og dit tempo. Vi tager udgangspunkt i dét, der fylder for dig – og bevæger os derfra, med plads til både det talte og det sansede. Nogle gange taler vi mest, andre gange lytter vi mere til kroppen. Behandlingerne er altid frivillige og tilpasses dine ønsker.

Zacho Psykoterapis logo, hvor to hænder, holder en krans med en hjerteformet krop, vinger, måne og stjernebillede i baggrunden.

Sted

Lundhøjvej 12
8660 Skanderborg

Du finder mig i natur smukke omgivelser mellem Skanderborg og Ry.

Zacho Psykoterapis logo af to hænder, der holder en krans med en hjerteformet krop, vinger og en halvmåne ovenover med astronomiske linjer, sat mod en sort baggrund.

Pris

Session à 60 min - 800 kr. Samtale eller behandling.

Session á 120 minutter - 1500 kr.
Samtale og behandling

Klippekort - 2900 kr.
4 klip à 60 minutter

Zacho Psykoterapis logo af to hænder, der holder en sommerfugl med et hjerte på kroppen, en halvmåne bagved og en stjerneklar himmel ovenover.

Booking

Booking foregår på tlf. 23739817.

Da jeg ofte sidder i sessioner med klienter, har jeg ikke altid mulighed for at besvare opkald. Indtal en besked eller skriv en sms, så vender jeg retur.

Afbud skal ske senest 24 timer før aftalens starttidspunkt. (Senere afbud afregnes med 50% af prisen.)

Close-up of a woman with wavy brown hair, blue eyes, wearing a patterned blouse and gold necklace, indoors with a blurred wall background.

Henriette Zacho

Gennem 27 år har jeg arbejdet med mennesker, der har oplevet dybe svigt, overgreb og manglende fysisk og/eller psykisk omsorg – ofte kombineret med psykiatriske diagnoser. Det har givet mig en solid erfaring med at møde og støtte mennesker i svære psykiske og sjælelige livstilstande, uanset hvor i livet de befinder sig. I psykiatrien har jeg desuden været tilknyttet Peer-uddannelsen som underviser.

Siden 2009 har jeg været uddannet ID-terapeut (4-årig psykoterapeutuddannelse). Jeg er også uddannet supervisor fra Kempler Instituttet og har gennemført basisåret i gestaltterapi.

Derudover har jeg løbende efteruddannet mig gennem en række kurser og forløb i forskellige terapeutiske metoder – både i privat regi og som en del af mit arbejde i psykiatrien. Min tilgang er holistisk og favner hele mennesket – krop, sind og ånd – med fokus på nærvær, autenticitet og udvikling.

“Din healing er som at få et spejl til sit indre, befriende, berigende og afstressende. Din evne til at skabe en afslappende atmosfære, hvor jeg straks føler mig set, forstået og tryg, har haft en utrolig positiv indvirkning på mit velvære. Tusind tak for altid at lytte opmærksomt til mine behov og tilpasse behandlingerne, så de passer perfekt til mig. Tusind tak for dine varme øjne, som ser én og for dine varme hænder, hvis energi kan få ens sind til at blive så roligt, at man næsten kommer i en anden verden for en stund.

- Susan -

“Henriette er en utrolig sød og meget behagelig kvinde, med et stort hjerte. Hun føler med dig, lytter og rummer dig, uden at dømme dig. Jeg har fået så meget selvindsigt og stor forståelse af mig selv.
De
healingbehandlinger, jeg får, hjælper mig med at holde mit stress på afstand. Før jeg mødte hende, var jeg syg af stress og var til behandling flere gange om ugen. Nu kan jeg gå op til 3 måneder uden.

Hun har været med til at ændre mit liv til det bedre.”

- Mona N. P. -

“Jeg har mødt et par terapeuter i mit liv, i Henriette har jeg mødt en kvinde med en helt særlig evne til, både at se og møde mig som klient - og samtidig vække en dyb følelse af, at blive genkendt.”

- Rikke N. -

“Som leder var jeg gået ned med en stressbalastningsreaktion. Jeg fik enkelte samtaler og en kropsbehandling hos Henriette. Det fik mit nervesystem i ro, så jeg var i stand til at få øje på mig selv, det menneskelige i situationen, slippe skammen - og ikke mindst modet til at træffe de kloge og nødvendige beslutninger.”

- Rikke U. -